Dronevideo af have i byen for anlægsentreprenør

For en af Danmarks største anlægsgartnere, har vi netop skudt og produceret en dronevideo af en nyanlagt byhave i Aarhus by.

På Valdemarsgade i hjertet af Aarhus, er der netop opført en beboelsesejendom med 2 længer, hvor der i midten af de to bygninger, er anlagt en flot offentlig byhave med stier, der forbinder vejene omkring. Ejendommen og haven ligger oven på en stor parkeringskælder, hvilket satte store krav til landskabsentreprisen og materialevalget. OKNygaard vandt opgaven, og fik, i samarbejde med Leca, udviklet en løsning på udfordringen.

Dronefilmen, der skulle præsentere haven, skulle have karakter af en før/efter optagelse, så hele processen var tydeliggjort – selvfølgelig med fokus på det færdige resultat, der i dag står som en flot og frodig have midt i byen.

Hyperlapse af processen og dronefilm til præsentation af resultatet

Virksomheden havde selv hyperlapse-optagelser fra tilblivelsen af have-arealet. Disse skulle kombineres med droneoptagelserne, så man kunne få et indblik i såvel processen som det færdige resultat.

Videoen blev klippet sammen med den korte hyperlapse i starten, og optagelser oppefra blev strikket sammen med flotte transitions og underlægningsmusik.

Droneoptagelser i byen er aldrig helt problemfrie

Det er aldrig helt problemfrit, at lave en droneoptagelse midt i byen. Der er næsten altid visse foranstaltninger, der skal på plads inden. Her var det vigtigt, at grundejerforeningen var underettet, og at sikkerheden var på plads, så ingen mennesker uforvarende gik ind i dronens sikkerhedszone.

Det løste sig som altid pba. grundigt forarbejde, og slut-produktet blev super godt.

Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects
Bygherre: Valdemars Have A/S
Hovedentreprise: CASA
Anlægsgartner: OKNygaard