Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er fuldstændig forelsket i Vestjylland. Om det er med dronen eller blot mit eget stille sind, er for så vidt lige gyldigt. Bølgerne, stilheden, larmen af de knusende bølger og den rå natur, vinden der med langsomme men sikre tag, flytter klitterne dag for dag. Naturen har sig i mine hule hånd. Jeg knuselsker det storslåede element ved den danske vestkyst.

Derfor er det også altid en kæmpe fornøjelse, når opgaverne tager mig derud!

I efteråret gjaldt det en dronevideoen fra Thyborøn, som du kan se herunder. Målet var en smuk video, der fremviste byen, stranden og havet fra sine bedste sider, der blev afsat tid i eftermiddagstimerne og aftentimer, for at få de rigtige stemninger i kassen. Alt i alt en rigtig god opgave, hvor resultatet blev præcis som det skulle.

Videoen der er godt 2 minutter lang har underlægningsmusik, der understøtter de enkelte scener i dronevideoen. Filmen er naturligvis klippet og redigeret for også at understøtte budskabet. Derudover er der indlagt en drone-hyperlapse (der helt lavpraktisk er en serie af mange still-billeder, der er sat sammen til et videoklip), hvor man på få sekunder, ser hvordan landskaber folder sig ud, over 10 minutters tid. Denne ene scene er klippet ind som supplement til det øvrige indhold, og giver, udover et stemningsmættet udtryk, et godt flow i videoen.

Se dronevidoen fra Thyborøn her på Youtube eller tjek den ud herunder.

Dronevideo og hyperlapse turismevideo af Thyborøn By